Dragen

Dragen tog sig en kop kaffe mere og vendte endnu en side i skæbnens årelangstunge bog. Den var blank. Var historien slut? Eller havde hun bare ikke skrevet den endnu?

Nu pyntede Dragen sig heldigvis en gang mellem med lånte fjer, og derfor kunne hun frit vælge mellem flere forskellige farvede skriveredskaber fra sit pynt. Hun valgte en smuk lilla fjer, dyppede det i gyldent blæk og begyndte at skrive:

"Der var engang en drage, med en krøllet hjerne og en piratkopi af sit liv ... "

Og sådan skrev hun derudad, og kunne fra den dag slet ikke stoppe med at skrive.



Det var den ene historie. Hvad man ofte ikke ved, er at en historie aldrig slutter og den har mange retninger. Hvilken retning den fortsætter i, er ofte ens eget valg, også selvom valget er skjult under mange lag af vævede hjernetråde, nogle støvet fast, andre vævet skævt.

Ser du, det er ikke bare aber der kan svinge sig rundt i ens indre labyrint af selvbvidsthed. Det er lige så meget en selv, der gør både skade og gavn. Ofte må man vælge i blinde.

Fortsættes her?     Fortsættes der?