Piratkopieret Abe siger farvel

Efter en længere periode, hvor Aben kun fik det værre og værre i mørket, var det nærmest som om han forsvandt. Helt gennemsigtig faldt han igennem alle nervetrådene i Dragens hjerne og lige igennem hjerneskallen og faldt langt ned på jorden den anden side. Aben faldt så hårdt at han blev slået helt ud. Og der lå han i et stykke tid, helt ubevægelig og ude af stand til hverken at røre sig eller til at tænke en klar tanke.

Mens Aben faldt igennem Dragens hjerne, havde han desværre kommet til at vælte en masse af Dragens regnbuekrukker og det hele var et stort rod for Dragen i en længere periode. Mange ting skulle nulstilles og genstartes, hvilket igen var en længere proces.

Dragen pakkede både sine knuste og hele regnbuekrukker sammen og besluttede sig for at finde et nyt cirkus. I det mindste gav cirkusset hende en pause fra hverdagens tanker, hvor hun kunne underholde sig med de andre dyr i cirkusset. Hun kendte dog lidt bedre cirkussets regler denne gang og heldigvis var der heller ingen rotter denne gang, så det blev til noget tids tidsfordriv, hvor tiden bare gik ... og gik ... og pludselig en dag synes hun at farverne på himlen atter så klarere ud og hendes regnbuer i krukkerne atter voksede langsomt frem.

Pirataben så hun sjældent igen i den periode. Men en dag mødte hun ham og hans krøllede unger. Han havde mistet sin sabel i tumulten, men samtidig var han langsomt kommet tilbage til bevidsthed efter faldet. Det var en ny bevidsthed. En anderledes bevidsthed. Pirataben havde piratkopieret sig til et sidestykke af sig selv. Han havde slået sig så meget i faldet, at han havde glemt alt om hvordan det var at svinge sig i Dragens krøllede hjerne. Han var langsomt vendt tilbage til sine egne krøllede sokker i sit eget baggårdsliv, hvor nøje plejede sine sår, og lukkede sig i sin egen borg med vindeltrappen oppe. Det var noget af det sidste Dragen så til Aben, men hun havde hørt at han senere havde fundet sig en ny abepasser.


Fortsættes ...