Rotten
Mens dragen havde været i cirkus, var der især et af dyrene som havde holdt hende fanget med magiske kræfter og det var den
lille lede rotte. Hun var på samme tid fascineret og på samme tid afstødt af rotten. Han var en lille gnaver og man skulle ikke tro at
han på nogen måde kunne holde en drage fanget mod dens vilje. Og det var måske også sandt, at den ikke kunne. For dragen
var faktisk ikke fanget mid dens vilje. Hun ønskede selv at være der. Eller det troede hun i starten at hun gjorde.
Den lille lede rotte havde nemlig kastet en charmebesværgelse, over dragen og alle de andre dyr han havde lyst til at
holde fanget i cirkusset, og alle disse dyr var med i cirkusset og følte at det var af deres egen fri vilje at de var der,
på trods af at flere af dem inderst inde ønskede noget andet.
Kun tre ting kunne bryde denne besværgelse: tid, ægte venner og kærlighed til en selv. Der skulle den helt rette kombination af
dise tre ting. Tiden var en faktor, som ikke kunne fremskyndes. Den krævede tålmodighed. Ægte venner skulle kunne give den rette
dosis af ægte kærlighed og støtte og også hjælpe med at dosere den rette mængde af tid. Uden de ægte venner ville man
nemt kunne komme til at give sig alt for meget tid, og det ville være svært at komme helt ud igen. Til sidst var det på ingen måde
muligt at bryde denne besværgelse uden kærlighed til sig selv.
Alt dette havde dragen heldigvis, og med i den rette tid kunne hun slippe væk fra cirkusset ved at lade som om hun sov en dyb
søvn. Rotten havde da ikke længere nogen magt over hende, selvom han jævnligt forsøgte igen og igen.
Da hun så cirkusset forsvinde ud i horisonten, havde hun en smule ondt af de enkelte dyr der stadig var fanget i det, og især
en sød ung abepige hun havde lært at kende gennem de seneste par år. Men hun vidste at hun ikke kunne gøre noget for at hjælpe
dem ud. Kun de selv kunne bryde forbandelsen.
