Dragen og aben
Der var engang en abe der levede det skøre liv med krøllede sokker, piratunger, en abekvinde hist og der og en bjørn der blev solgt før skindet blev skudt. Aben var fri som en fugl og sin egen herreløse baggårdskat. Nogle gange var han også den ensomme ulv og nogle gange var det godt og andre gange ikke. Men det var dog bedre end at være fanget i et bur, så meget vidste han da. Aben levede sit liv efter egne regler og skulede med foragt på de dyr, der levede i bur efter andres og endnu mere foragt på de dyr der lavede de stupide regler. Når nogen kom for tæt på ham eller hans var han hurtig med sin sabel og udfordrede til duel. Hans tunge var lige så knivskarp som hans sabel og ingen ofre blev skånet når først de havde fortjent deres skæbne. Men ellers var aben faktisk ganske fredelig og ønskede allermest en fælles fredelig verden. Sådan levede aben sit liv og dagene gik.
Og så var der også engang en drage der ikke havde krøllede sokker, kun en krøllet hjerne, og skøre øgler og en piratkopi af et liv. Måske var der to drager eller også var de bare i tvivl. Dragen havde i mange år levet trygt og godt, men hun havde kedet sig og flygtede derfor ud i natten på eventyr, hvor hun så blev fanget i et cirkus. Efter nogle år havde hun endelig sluppet fri ved at lade som om hun sov. Sovende drager var bare ikke praktiske i cirkus. Dragen brugte nu sin tid på at finde sig selv og hinanden (stadig i tvivl om hun var to). Nogle gange var hendes verden sort og andre gange tegnede hun sig en regnbue, delte sig i to og dansede i hver sin ende af den. Dragen havde mange dejlige venner som gerne ville danse med og som ubemærket kom hvid farve i hendes sorte krukke når der blev for meget af den, men alligevel sukkede dragen efter mere. Sådan levede dragen sit liv og dagene gik.
