Dragen møder Aben
Da dragen var sluppet ud af cirkusset og havde fået ro på sig selv, kunne hun atter se farverne klart.
Og en dag skinnede en klar rød farve igennem. Hun slumrede stadig, for hun havde måttet sove så længe, at det
var blevet en vane, men gennem sine sammenknebne øjne strålede den røde farve så klar og blandede sig med dragens
egne blå. Hun lukkede den røde farve ind i sine krukker og kunne mærke at den fik hende til at live op.
Det viste sig at farven tilhørte pirataben, ham med de krøllede sokker og højtelskede piratunger. Aben hoppede fjollet
rundt og Dragen synes at han var sjov at lege med. Hun lukkede ham ind i sin krøllede hjerne, hvor han fornøjeligt svingede sig
rundt i nervebanerne og det kildede så sjovt i dragens hoved, at hun begyndte at grine mere og mere.
Aben synes også at det var en fornøjelse at svinge sig rundt i Dragens krøllede hjerne, og en dag svingede han sig så meget rundt,
at han kom til at vælte en af Dragens store vandkrukker, der var fyldt til randen. Disse brugte dragen nogle gange til at
skylle hjernen igennem med, men nu væltede disse store krukker rundt og skyllede aben ned i dragens hjerne. Dybere og dybere
blev han skyllet ned, indtil han til sidst var faret vildt derinde. Aben var nu en fast bestanddel af dragens tanker og dragen
dannede en ramme rundt om abens liv.
Og sådan gik det til, at Dragens og Abens liv pludselig sad uløseligt sammen.
