Dragen
Mens dragen lod som om hun sov begyndte hun at komme sig mere og mere over det omvæltende cirkusliv og begyndte at få mere ro på sine dage igen. Hun fandt ud af at livet var godt når man var sin egen herre og hun kunne godt lide sine grå guldkrukker med de nyplantede regnbuer. Hun var ikke altid god til at passe dem så nogle gange visnede de, men heldigvis var der regnbuer nok og man kunne altid plante en ny.
Hun ville nu gerne have en at dele sine regnbuer med igen. I sin tilsyneladende slumrende tilstand sad hun ofte tænksomt på jagtmarkerne uden for porten til paradis og holdt udkig. Nogle gange satte hun sig lidt længere ude på jagtmarken for at en jæger bedre skulle få øje på hende, men hun gjorde sig ikke længere eventyrlig interessant ved at pryde sig med påfuglens lånte fjer (dem gemte hun dog stadig under madrassen, man ved jo aldrig ...). I stedet for var hun den drage hun var, mens hun sad der med sine grå krukker med regnbuer og forsøgte at holde styr på dem alle. Men for ikke at blive fanget i cirkus igen eller det der evt. kunne være værre, lod dragen ikke længere alle sine farver skinne igennem.
En gang i mellem blev en jæger fanget af den farverige stilhed og sneg sig helt tæt på. Dragen sad afventende uden at løbe og lod dem komme tæt nok på for at se, men sjældent tæt nok til at røre. Nogle jægere fandt ikke byttet interessant nok - de syntes den var for stort et bytte, den havde de forkerte farver eller den passede ikke til deres behov - og fortsatte lige forbi. Andre forsøgte sig lidt, men deres alt for små spyd og andre ineffektive våben prellede af på dragens tykke skæl. Igen andre forsøgte sig med at kaste magi, men ingen af dem havde lært de rigtige besværgelser og deres ord holdt højst dragen fascineret i nogle dage, hvorefter krukkerne opslugte besværgerlserne og deres farver. Farverne fra magien brugte dragen til at male sig nye regnbuer eller blande i de sorte krukker, så helt skidt var det aldrig. Men ellers sad hun fortsat og slumrede tænksomt, mens dagene passerede marken og jægerne flakkede forbi.
